Forårsmood
15.03.2011

Rakel er korodinator på Institut for ( X ), og Mads Peter er stedets daglige leder. mens der blev drukket kaffe af syltetøjsglas, fortalte de en forårseftermiddag lidt om dem selv – samt instituttets og BD’s forårsmood, hvilket bla. indbefatter begrønning og en del projektaktiviteter.
Først fortæller Rakel på egen hånd ved sit bord på Instituttets kontor - Mads Peter er lidt forsinket efter en ikke helt ligetil dag med bilvrøvl og trætransport.
Rakel forklarer smilende, at hun har haft kopper med hjemmefra, hun ikke havde i brug længere, fordi hun synes, der var for få på Institut for ( X ). Men der gik ikke mange dage, før næsten samtlige kopper var væk, og af en eller anden grund, så holder syltetøjsglassene længere.
Rakel er udannet i æstetik og kultur på AU og har været på instituttet siden december, hvor hun opererer som koordinator og næstformand.
”Der var behov for en på stedet, der ikke var i gang med et kreativt projekt hele tiden. Ting sker hurtigt hernede. Der er ofte meget kort fra idé til process,og det kan jeg enormt godt lide. Men det er også vigitgt med en form for struktur: det blev så mig. En der er god til at sætte ting i skema”, siger Rakel.
Mads Peter ankommer ved godt mod, trods bilbrok. Han fortælller, at han bl.a. er uddannet folkeskolelærer, men at han på mange måder har sammenbrygget sin egen uddannelse, efter det ikke lykkedes ham at komme ind på Kunstakademiet.
”Jeg lavede min egen uddannelse på 5 år. For eksempel lærte jeg at svejse. I dag er jeg kulturentreprenør, daglig leder hernede og arbejder desuden med design”.
Mads Peter og Rakel bliver spurgt om foråret på Instituttet og de aktuelle projekter for BD. Dette indebærer bl. a. noget, der lugter lidt af grønne fingre. Der er nemlig sommerlige planer om en begrønning på stedets udendørsarealer, fortæller Rakel. Til dette projekt har praktikant Häkan fra arkitektskolen allerede tegnet et orangerie, eller drivskur som Mads peter kalder det.
“På Institut for ( X ) skaber lejerne livet. Det ville være fedt med endnu flere – der er plads! Det er jo en løbende produktion, så der må gerne ske rigtig meget mere”, understreger Mads Peter, der også opfordrer eventuelle lejere til at lave ting, der kan komme ud af huset.
Desuden har BD flere skibe i vandet rundt om i Danmark dette forår – og i udlandet. Meget mere information om disse kommer løbende her på siden – men her kommer lige en kort gennmegang:
Skansearken: midtbyens fritidscenter “ombygges”
Rosenhøj: de offentlige arealer på rosenhøj skal i brug: 7. Klasserne på Søndervangsskolen. Samarbejde mellem boligforening og arkitekter.
Fra godsbane til Godsbane: alexander fra detours og godsbanen (institutt for x altså) i rotterdam: Publichygge.dk


