Vejforskning
Projektet, der er handlingsdelen af René Heebøll Clausens speciale ‘Mennesker på Vejen’, beskriver han selv således:
Projektet handler om at skabe plads til menneskelig interaktion der hvor folk bor. Ved midlertidigt at spærre en gade af for gennemgående (motoriseret) trafik, skabes der øjeblikkeligt et fælles rum med mindre støj, bedre luft, øget sikkerhed og tryghed og bedre muligheder for socialisering mellem naboer.
Indtil videre er der desuden kraftige tegn på, at dette nye udendørs frirum fordrer fysisk aktivitet som ellers ville kræve, at man flytter sig efter den (til en park eller et idrætsanlæg). Dette er især til glæde for børnene. Der skabes også en mere løst struktureret omgangsform mellem børn og voksne, da vejen nu ikke længere er farlig og forældrene derfor ikke længere behøver at følge deres børn så tæt. Én voksen kan i princippet “kigge efter” en hele gade fuld af legende børn, som også nemt kan besøge hinandens haver og huse.

Første ‘intervention’ - eller forsøg – blev afviklet med succes på Geysergade (8200) her i weekenden og planen er at køre én intervention hver weekend forskellige steder i Aarhus indtil 1. juni.Herefter er planerne mere i skitseform, men målet er, at modellen skal være et fast tilbud som Aarhus Kommune tilbyder sine borgere i en prøveperiode på f.eks to år.
Projektet og dets udformning er udviklet af mig (sagde hunden) og Mads Peter (Dream Design), og sker i samarbejde med Trafik og Veje, samt Natur og Vejservice (begge Aarhus Kommune)
Interesserede borgere kan skrive til vejforskning@gmail.com




‘Vejforskning Heat 2′ starter op i foråret 2012
VH
Forskeren + crew